Cultural Landscape - Hong Kong

Cultural_Landscape-Hong_Kong

Summary

I am fascinated by Hong Kong, in many ways. It is a city of contrasts, with an interesting history and last but not least, it is one of the most vital and vibrant cities in the world now, on many levels.

I have been working on a proposal for a new Cultural Landscape - a masterplan for the Kai Tak airport area. The proposal includes an interconnected multilevel structure, that flows between and in front of new exclusive highrise buildings on the old airport isthmus.

The project is inspired both by ancient ritual paintings, the dynamics and flowing systems found in nature, but also by the idea of Hong Kong as a futuristic city. And the understanding that to develop a new area in Hong Kong, it must be super dense. This project thus proposes a structure where the individual buildings are open and interconnected. A structure that can be initiated with a single building, but should grow and 'flow' together and connect with the surrounding city. Both through harbour ferry terminals, express metro line etc. but also on other levels. By establishing a new cultural centre, an identity that springs from the enhanced spaces for high cultural activities to unfold and for people to meet in both formal and informal ways. And by establishing a new visual identity that can be seen from all of Victoria Harbour. The proposal includes conceptual sections for a semi enclosed scene for various physical, spiritual and artistic performances. The scene will be a part of a series of cultural institutions, parks and promenades in multiple levels, as part of the structure.

Cultural_Landscape-Hong_Kong

Cultural_Landscape-Hong_Kong

Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong Cultural_Landscape-Hong_Kong

Resumé

Projektet er et forslag til et nyt kulturelt center i Hong Kong. Det kulturelle landskab er en struktur af koblede aktiviteter der faciliterer performance, teater, musik, folkeligt mødested, parker og frirum. Hvordan skabes kulturelle værdier når traditioner ikke længere kan følge med de konstant foranderlige tilstande og globale informationsstrømme der gør individet til, ikke en fangen flue, men en villig tråd i et spind som ingen kan overskue.1 Svaret må være en opdatering af kulturelle ritualer, ikke at finde tilbage til noget oprindeligt eller opfinde noget nyt, men finde måder at forarbejde og udtrykke menneskelige relationer i den verden der omgiver os nu. Strukturen indskrives langs konturen af den forhenværende Kai Tak Startbane i Hong Kong og giver dermed afsæt for den videre udvikling af området.

Virtueo X-ray

Som i hulemaleriet kan jeg, lægge lag på lag af betydning til de danner en plastisk rummelig figur. Serien består af en række modeller, nogle lette i deres bevægelser og gennemskinnelige karakter, andre glatte og opake. Flader og massiver flettes indenfor en samlet krop. Lag af massiver, hud og lameller. Flader spejles i hverandre, gennemstrømmes af lys der filtreres og får rummet til at flyde sammen. I disse skift mellem hårde og diffuse overgange skabes tilstande af omsluttethed og opskæring i en gensidig udveksling. Der forekommer en række tilstandsskift i form af glidninger mellem lag af hinder og voluminer der etablerer passager slørringer og udfoldninger mellem det ydre og det indre, stoflige og morfologiske transformationer. Modellens virkeform kan ikke oversættes direkte til bygning. Der er karakterer der kan læses som, her er vandringen gennem det flydende landskab, Her er en nuklear kerne, et knudepunkt i strukturen, under hvilket der udspiller sig en storslået rummelig begivenhed, Her smelter kernen ud til en flade der danner hvælvet i en stor sal eller skyggefuld plads, hvor lyset filtreres gennem skærmens glaslag og lamel-konstruktioner, optager konstruktionens skala i og med komponenternes skala og rammer den svagt skrånende flade i et blødt skær. Det at organisere er en af arkitektens vigtigste opgaver. Det er vigtigt for i det hele taget at forstå substansen af et givent subjekt, ikke at se det som et objekt men at forstå hvorfor objektet må tage en given form. Denne forståelse, dissektionen, snittet gennem noget, dyrkes for mange tusinde år tilbage i 'x-ray fish', hulemalerier beskrevet af Frank Hodkinson og går igen som arbejdsmetoder hos for eksempel Jacob Sebastian Bang i hans 'x-rays of plaster models'

Tektonik

Rummet i hulemaleriet er en samling symboler der danner sammenhænge gennem deres tegn, deres umiddelbare skildring af essenser. Deres indlejrede historier om livet overmalet lag på lag på klippevæggen til tegn og motiver smelter sammen. Men stammefolkene levede også i rum. Den åbne slette, himmelhvælvet, den filtrede mangroveskov, Klippespalter etc. Klippespalten der er opstået af tektoniske bevægelser og elementernes rasen har for eksempel mange lighedstræk med Richard Serras måde at opfatte materialet i sine skulpturer. Her handler det kun om bearbejdningen af et råt materiale, stål, til det får en speciel fornemmelse. Denne fornemmelse fremkommer gennem bevidstheden om materialets egenskaber. Hvis vi er i tvivl om tyngden, kan vi bare prøve at flytte en af de tusind tons tunge 'props'. Serra beskriver at han aldrig ville støbe sine skulpturer, da støbeprocessen giver en perforering i overfladen som giver materialet et blødt og porøst udseende. Stålpladerne har derimod linjer fra valsningen hvor materialet har strakt sig dannes blanke spor, så hvalsens påvirkning af materialet fremstår som en klar faktor i den rummelige oplevelse af at passere gennem spalten mellem de dobbeltkrumme stålplader. Modellerne beskriver ikke bygningens syntaks der har at gøre med tektonik, samlingen, balance mv. Det som beskrives så fint i Richard Serras værker og hans 'props'. Modellerne er en form for tegning der kan tage form og stoflighed, men også bruges til at generere fysiske former gennem digitale processer. Tegningen på den anden side, er en måde at organisere ved hjælp af tegn. Med disse to metoder formidles en ny artificiel virkelighed, der kan blive lige så naturlig som klippen eller hvalsede stålplader. “Serra Joins Frampton in the call for the tectonic. This too is most aparrent in the prop, to which he returned in the late 1980s as if to counter, by simple example, the superficial hoddiness of much postmodern construction. Again the props demonstrate his ”building principles” of pointload, balance, counter balance, and leverage.”

Hong Kongs ånd

Det byggede miljø emmer af historie, kolonitid, engelske the selskaber ved siden af gader og korridorer der krydser hinanden i flere niveauer, og hvor man kan bevæge sig mellem, kæmpemarkeder med kinesiske neonskilte, vandet, bjergene med rulletrapper og kommunistiske betonskyskrabere, bankhovedkvarterer i stål og glas, Ming Ping Peli, Norman Foster etc. har bygget ikoniske finans monolitter på øen. Hongkong er et væv af afhængige ordner. Flytningen af Hong Kongs internationale lufthavn fra det tæt befolkede 'Kowloon City' til 'Chek Lap Kok' i juli 1998 giver mulighed for udvikling af Kai Tak området. Den endelige KTD plan blev godkendt i 2007. Projektet blev lanceret i 2009 og forventes at tage omkring 12 år. Planen er at området skal bestå af forskellige fællesskaber, boligbyggeri, erhverv, turisme faciliteter og infrastruktur. Det vil blive et nyt vartegn og forgangs område for Victoria Harbour, som adskiller Hong Kong øen og Kowloon Halvøen.4 Hong Kong er således en by med vidt forgrenede kulturelle segmenter. Der er en mulighed for en kulturel udveksling og derved udvikling af nye kulturelle værdier der bringer metropolens borgere tættere sammen. Hong Kong er er globalt økonomisk centrum. Her er en mulighed for at udvikle kulturelle værdier på samme plan. Centeret kan bygge videre på eksisterende traditioner som for eksempel den kinesiske tradition for vandteater, både som noget der foregår i en bjergsø, involverer farvet lys, sejlende flåder, kropslig bevægelse, musik og sang. 5 Men det foregår også i sale med bassiner. 6 Men det må også række ud til internationale kunstneriske strømninger, grene af performancekunst. Eksempelvis 'Human Specific Performing Art'7. Her er publikum en del af forestillingen, kan gå rundt mellem skuespillere, dansere, akrobater eller musikere, danse med eller blive direkte verbalt og psykologisk konfronteret, som i 'Red Bastard'8 . En form for teater hvor fiktion og roller elimineres. Det kulturelle landskab kan ikke nødvendigvis rumme alle former for performance, men må også agere 'hub' og facilitere et netværk af kunstneriske og folkelige aktiviteter via. kuratorer etc.

Naturen og det artificielle

Der åbner sig med et en slette for indtagelse. Lufthavnsområdet, Kai Tak gamle startbane, er som et ar gennem det tætpakkede byområde hvor højhuse på over hundrede etager står som tændstikker i tætte klynger. Vi er i det forhenværende Kai Tak lufthavnsområde. Dette felt fortsætter som en lang inddæmmet tange i Kownloon Bugten og ender i Foster & Partners 600m lange Krydstogts Terminal. Det Kulturelle Landskab knytter sig til fladen og arrene i landskabet der er under transformation, vokser sin egen orden af de spor der findes i den midlertidige tomhed, arret mellem den tætte by startbanen og bugten. Dette 'void' kan transformeres, gives liv gennem en morfologisk strukturering der organiserer rummet ved at drysse en diversitet af hændelser der interagerer på dynamisk vis. En struktur der rummer forskellige tidshorisonter. Foranderlige rum og universelle rum der optager forandring. Herved kan en ny 'naturlighed' opstå som et artificielt landskab.
Det nye landskab rummer en række kulturelle programmer. Begivenhederne i landskabet, består af park og promenadestrukturer der slynger sig gennem bygningens forløb, langs vandet, i vandet, gennem konstruktioner der fletter inde og ude, overdækket og åbent, rejser sig som skelettet på en hval med dynamiske sejlmembraner der virker som hinder, der skærmer solen i det varme klima, men lader diffust lys og en brise fra havet gennem. Den lette opstigning ad svungne forløb, til den åbne flade, hvor en handling, performance, udspiller sig under den åbne himmel. Himlen, det evige, dog altid i forandring. Lyset skæres ikke skarpt med en ”himmelkant” - som det ses i  James Turrell's "Blue Planet Sky", men reflekterer mod de konvekse, ru forarbejdede flader, fokuseres mod scenefladen og skaber en rituel forbindelse, mellem himmelhvælvet og aktørerne.

Program

Området der henligger åbent vil danne rammen for et landskab af hændelser, flydende, mellem hverandre i lag af forbundne organer. Strukturen vil være en folkelig promenade, park, men samtidigt et kulturelt performativt ensemble af scener til performance, dans, teater, autonome og strukturerede aktiviteter, byens net af infrastruktur og kulturelle historie i en morfologisk struktur. En form for kulturelt center der faciliterer umage møder, muligheder for interkulturel udvikling. Snittet viser et udsnit af strukturen der blotlægger den markante tektonik som en ramme for performance.

Konstruktion

En af bygningerne i dette nye landskab, en del af promenaden og scenen, består af støbte flader, en kontinuert flydende bevægelse og af forsætninger på langs. Det artificielle landskab bevæger sig således som strømme og hvirvler. Taget, hvorunder folk færdes udgøres af lamel-hvælv hvor diffust lys filtrerers gennem lange spinkle dragere der udspænder konstruktionen. Den morfologiske struktur slynger sig om organernerne der foldes ind og ud af bygningskroppen. Et multi-dimensionalt landskab af hændelser, der lægger sig til hverandre i en kontinuert bevægelse.