New Cultural Commercial Battersea

Battersea section

Battersea Cultural Centre  - longitudinal section

Battersea Plan

Battersea Plan 2

Battersea Cultural Centre Render

Battersea Cultural Centre Render 2

Drawing shells

Drawing shells 2

Figure Time Space tectonics

Figure Time Space Tectonics 2

New Battersea Field of Ideas



Registrering

Tag Plan

Opstalt Øst

Opstalt Syd

Opstalt Vest


Se modller


Battersea – Kulturrelt Kommercielt Værk

En transformation af Battersea Kraftværk til et vitalt samlingssted for Nine Elms og globalt

Battersea Kraftværket er i dag en monolitisk isoleret enhed. Ved at transformere den gamle skal, med alle dens ar fra brug, udbygning og forfald efter lukningen i 1975 del A og 83 del B, til en levende organisme der pustes op med kunstneriske, kulturelle, performative aktiviteter og flytter de store markeder ind i en rå form, skabes en tæthed, der gør en synergieffekt mulig. De besøgende oplever kontrasten mellem programmerne des stærkere. En ’organisme’ hvor man går på marked om formiddagen, til kulturelt event om eftermiddagen, spiser på sky-restaurant, går til koncert om aftenen og fest i kældrene under kraftværket. Der vises en helhed hvor handlingsrummene ses som ’organer’ der transformerer kraftværkets strukturelle matrice. Udfordrer konturren, skaber et mellemværende med de eksisterende konstruktioner og indrammer nye handlinger. Parasitiske membraner vedhæftes og opskærer strukturen og monterer rummene i foranderlige konfigurationer, skaber rum mellem kraftværkets teglstenskonstruktioner og ståldragere hvor nye membraner skydes ind, og folder rummet ind i en række sfærer med forskellige intensiteter. Lyset filtreres ned gennem dette væv som glas-sejlene udgør og skaber foranderlige rytmer dagen igennem. Sejlene udspændes i vrid der folder rummet i lag som indrammer, skaber vandringer i strukturen, kobler sale og lokale fortætninger. Platforme skydes ind langs konturrene i det fleksible matrice som dragerne udgør, og skaber dynamiske handlingsrum der via synet står i forbindelse med Værkets Sale.

1.0 Flux

Nine Elms distriktet ligger i det nord-østlige hjørne af Borough of Wandsworth mellem Battersea og Vauxhall i den nærliggende bydel Lambeth. Området var tidligere primært industrielt. Nine Elms er i dag domineret af Battersea Kraftværket, forskellige jernbanestrækninger og New Covent Garden Market. Med industrialiseringen i London blev der skabt en stor bygningsmasse. Nogle steder af høj kvalitet. I dag er mange af de industrielle anlæg ikke længere i brug. Produktionen er flyttet. Området er også blevet mere eksklusivt i takt med Londons evige ekspansion. Hvad stiller man op med de gamle industriområder? Det er nu besluttet at området skal undergå en transformation så det bliver mere præget af boligtårne og kommercielt byggeri. Men dette scenarie mangler nogle vigtige aspekter. For at skabe en vital by med menneskeligt samvær i fokus, må der udvikles institutioner med format, der formår at skabe et nyt liv, hvor industrien engang var områdets kraft, må der findes en ny kraft i form af kulturelle aktiviteter, lokale og internationale samlingspunkter. Det største anlæg i området, og et ikon for London er Battersea Kraftværket. Hvordan er det muligt at transformere denne historiske bygning? Bruge skalaen i dette Art Deco monuments konstruktioner og indlejrede historie, men skabe en fortælling om en ny virkelighed, en ny samfundsorden hvor det kommercielle og det kulturelle kan eksistere i symbiotiske forhold. I den nye virkelighed er oplevelsen i centrum. Turisme, oplevelsesøkonomi, global markedsføring etc. Projektet skaber et nyt Battersea, som en sammenhængende nerve, der smyger sig inden for konturen af kraftværkets enorme konstruktioner og skaber en række nye rumligheder af forskellig karakterrer, men med topologiske og synsmæssige forbindelser der gør at strukturen er en samlet oplevelse. Det gamle kraftværks struktur vil i transformationen være udgangspunktet. Et afsæt for en indsættelse af membranerne. Rummet der opstår er en symbiose mellem søjle drager strukturen og en ny plastisk sammenbindende bevægelse. Mellemværendet, transformationen af kraftværket beskrives her med Organismen som metafor, og beskriver desuden hvordan der etableres et tidsligt vrid gennem morfologiske bevægelser, brydningen af lyset gennem konstruktionerne, blikkets frie vandring gennem en struktur hvis indre gennemstrømmes af en ny orden der gennembryder de gamle vægge og lofter, men bruger skallen og de bærende konstruktioner som sit skellet.

1.1 Tidslig figur

Den menneskelige skala i forhold til det enorme kraftværk kræver en glidning mellem det fortættede og det storslåede. I denne parasitiske struktur flettes programmerne og der etableres lokale fortætninger der skærer sig gennem de store haller. Der åbnes for mødet, for at særlige steder opstår i bygningens væv. Figurerne ses som en måde at skabe en struktur. Strukturen indeholder en række forløb der fletter steder sammen, bryder og skaber bygningens konturer der indrammer hændelser og der gør at bygningen vil opleves foranderlig. Kraftværket kan i denne sammenhæng forstås som en kontekst for en ny topologisk struktur. Kraftværkets mur-skaller, søjler og kraner gives ny mening gennem morfologiske indsættelser. Brudflader opstår der gør at man filtreres gennem strukturen. Det er muligt at skabe relationer mellem funktioner, glidninger der gør det muligt at have ‘fortættede sfærer’. Der etableres således et meget komplekst rum med lokale hændelser, men med en flimrende visuel forbindelse på tværs af strukturens lag.

1.2 Rum tid forkortning

Som data kommunikation i dag flyver på tværs af verden på få sekunder – således rejser mennesker også verden rundt. Nogle storbyer, eksempelvis Amsterdam, har flere turister i gadebilledet end lokale. Der er en rastløshed, verden har ikke et center, men mange stop på en rejse. Således vil dette nye kultur center og marked også være et stop der vil dukke op på metrokortets farvede linjer og internettets strøm af tourist-hjemmesider, sociale tilkendegivelser og anmeldelser, og bliver således etableret i det virtuelle rum i kraft af en mediering af den fysiske tilstedeværelse gennem de organisatoriske organer der får noget til at ske i det fysiske rum. Men disse muligheder, forbliver ubrugte, hvis de ikke bakkes op med infrastruktur, udstyr, studier mv. Det kræver endvidere noget særligt. At skille sig ud. Det handler derfor om at skabe særlige rum med den tilhørende infrastruktur der gør denne mediering mulig.

2.0 Organismen

”Et interessant aspekt ved den biologiske organisme er, at den betragtet som et dynamisk system har en kvalitet, der ligger ud over dynamiske systemer i fysikken. Det er en kvalitet, som har et hukommelseslignende præg; i en vis forstand forbliver organismen en organisme, så længe den husker sin organisation.”1 De programmatiske enheder struktureres i mødet med fortidens ruiner og nye dynamikker opstår. De nye enheder tænkes som åbne handlingsrum for et møde mellem det kommercielle og det kulturelle. Der etableres åbne fordelings-korridorer med rullende trapper, der skærer sig ind i kanten på den gamle struktur og binder salene og markedshallerne sammen med studier konference, auditorier, restauranter mv. i tagplanet over salene. Nogle funktioner, eksempelvis servicefunktioner er universelle, og kan overleve en lang række programmatiske skift hvis de placeres universelt. Denne infrastruktur der skabes om de store sale binder centeret sammen som en organisme. Kroppen som organisme er altid aktiv. Vi er således altid i bevægelse. Aktive i forskellige stadier med forskellige intensiteter. Således kan et rumprogram også struktureres som intensiteter i de rumlige konfigurationer der kan udfyldes af handlinger der udvikler sig over tid.

2.1 Stofskifte

Bygningens rum tænkes i forskellige tidslige stofskifter. Den centrale hal overdækkes og gøres til et område for events, performance, forum, cirkus. Et hurtigt stofskifte der virker som centerets pulserende hjerte. Handlen er det andet hjerte, og disse to poler, det kommercielle og det kunstneriske og performative vil skabe et intensivt felt, hvor publikum absorberes i oplevelsesverdenen. I den centrale hal er der nem adgang med store kraner og andet udstyr der kræves for at sætte forestillinger og udstillinger op gennem endeporte og ramper. En mere langsigtet transformation er mulig idet de transformerende konstruktioner der introduceres, produceres af lette, spinkle materialer, og med synlige samlinger. Fra den centrale hal føres gæsten ad brede, svagt skrånende ramper op mod en af sidehallerne. Her passerer man under glas-lammel-skallen – hvis spændte kurver skaber en plastisk bevægelse hvor man mærker skallens form som en kraft der ’opsluger’, bemægtiger sig, men samtidig skaber et fortættet rum under sig. En platform for udforskning af de bagvedliggende haller. I det strukturen der spænder kraftværkets haller ud og skaber lokale fortætninger i form af glasvægge og dæk der smyger sig om hverandre, blot for at ’slå fra’ og skabe en lomme, en kløft ned gennem strukturen.

3.0 Tærskler

En institution i en tilstand af konstant forandring. Det er et paradoks at jo mere der bygges, planlægges, fyldes ud, jo mere statisk bliver rummet. Det vil ikke længere være i stand til at optage forandringer, hvis det fyldes. Kraftværkets haller tænkes ryddet, så kun kranerne hænger tilbage i loftet. Tomrummet som opstår er fascinerende. Battersea Kulturelle Center vil have denne åbenhed for indtagelse, for at noget finder sted og forandres over tid. Men for at der kan finde andet sted end helt autonome aktiviteter er der brug for infrastruktur, for at nogle rum er små og opvarmede mellem de store og rå haller. Transformationen arbejder i konturren mellem for at skabe en ny ramme om begivenheder.

3.1 Ankomst

De store haller har en ophøjet stemning der tangerer rummet i en katedral. Som sidste scene i Nostalgia. Der udspiller sig en handling i katedralens indre, men det er ikke de rituelle handlinger, der normalt udspiller sig i en katedral. Ivans liv og hjemstavn, huset ved søen, bakkerne, det barske vejr, hører på en sælsom måde hjemme mellem de store gotiske buer. På samme måde har kraftværkets slanke støbejernsvinduer og enorme skorstenstårne med deres Art Deco profileringer i murværket en højtidelig stemning. Kraftværket som industrialiseringens katedral. Ved ankomsten til Battersea Kulturelle Center vil gæsten opleve den monolitiske karakter. Man vil typisk ankomme fra gavlenden og passere gennem en dyb port, ud på en platform. Denne platform virker som en promenade hvorfra der er udsyn over den store sal mellem del A og B. Denne store sal vil være hoved-attraktionen, der vender ikonet på vrangen så det enorme teglstensvolumen bygningen opleves som udefra, også opleves som en storslået sal for kulturelle ritualer.

3.2 Infrastruktur – systemer – montage

Den tilsyneladende fragmenterede montage i filem Adieu au Langage2 , 1,2,3,4 og, og, og, og. I modsætning til den tilrettelagte fortælling, beskrives den fortælling der er livet i et netværk af systemer som Paris er. Den fysiske infrastruktur i form af broer veje rørføring mv. Anden infrastruktur i form af normer og ritualer - eksempelvis ritualer omkring cafelivet, og tredje infrastruktur i form af objektet - ludderen som objekt eller den røde bil der køres i garagen. Ved at montere bygningens sale, haller, korridorer mv. i en kontinuert bevægelse, hvor det er muligt at færdes mellem rum, at opleve glimt af det kulturelle der foregår fra markedshallen, at færdes i kanten, overskride kanten, når man passerer fra himmeldækket, gennem taget, eller spiser i restauranten over den store sal ser man samtidig ud over Nine Elms og ned i kraftværkets indre.

3.3 Foranderlige rum

Er det muligt at formgive et dynamisk rum? Formen i sig selv er ikke dynamisk. Dynamikken skabes af funktioner, mennesker, hvordan rummet tages i brug. Men der kan også skabes systemer der gør det muligt at arrangere, at re-konfigurere rummets elementer og opdeling, over tid, som det kendes fra et sceneskift i et teaterstykke.
”Price discarded the design of form to concentrate on the system design, where the central point is the possibility of the building-system response to the requirements of the user.”3 De gamle kraftværkshaller rummer i forvejen en af de vigtige elementer for rekonfiguration: Kraner. De svæver oppe under loftet på skinner og kan bevæges i hele hallens længde. Det skaber mulighed for at re-konfigurere store dele af rummet.

3.4 Mellem stof og program

Anledningen – markedet – Mødet mellem marked, performance, det intensive, det ekstensive, arkitekturen er udformet på en måde så der naturligt findes tegn og bevægelser der leder gæsten gennem dette virvar. Et virvar af vitalitet organiseret gennem en matrice af infrastruktur der i sig selv skaber rum mellem den gamle bygning og de nye skaller der skydes ind, og folder rummet ind i en række sfærer med forskellige intensiteter. Naturligt lys der falder ned gennem de dobbelt-krumme glas skallers åbninger i de store haller. Glas sejlenes krumning og tætte sprosser skaber en brydning der giver lyset en æterisk karakter, skaber et spil der gør at rummet transformeres gennem dagen, solens vandring vil bade rummet i et levende lys der er stærkest midt på dagen. Om aftenen transformeres rummet. Teglfacaderne isolerer bygningens indre fra omgivelserne og centrets kunstige pulserende indre lys ses kun i glimt gennem åbninger og de lysende glasskaller der ses udspændt over salene, bag teglstensbrystningen. Når glas-membranerne oplyses, bades kraftværkets indre af et diffust pulserende lys i overensstemmelse med det liv der udfolder sig i Centeret. Denne langsomme pulserende livsrytme vil forplante sig fra bygningskroppens indre og ud gennem glas-lamellerne, som bliver en medierende membran for bygningens liv. Spillet mellem de gennemskårne dæk, og hallens tomrum, der brydes af plastiske voluminer fikseret i den matrice af beton søjler og stål dragere der udnyttes i dette nye spil. Glas og stål skallernes amorfe former smyger sig plastisk om dækkene, og danner lommer. Opskæringerne åbner kraftværkshallerne opadtil og lader lyset strømme ned langs kløfternes sider. Siderne brydes igen af promenader og rullende trapper der krydser eller løber langs opskæringerne og forbinder på den måde bygningens aktiviteter op gennem opskæringerne.
Kraftværkets symetriske karakter er i virkeligheden et resultat af en udbygning. De to halvdele har mange subtile forskelligheder. Det vil være den nye strukturs ærinde at etablere forbindelser på tværs af denne skarpe opdeling, at gøre det muligt at færdes på tværs af disse to separate dele. Der etableres asymmetriske bevægelser. Foldninger der skaber fortætninger mellem de store strakte flader. En opskæring af grundfladen der gør det muligt at glide mellem sidehallerne og ned i hovedhallen. Korridorrer der krydser på tværs under de bugtende tagflader der flyder som en forlængelse af opskæringerne i kraftværkets indre. Der etableres en kontinuerlig bevægelse i glas-lammel konstruktionerne der accentuerer kraftværkets karakter, men også forvrænger karakterren, så stenene står i refleksionerne af de krumme glasflader, mere som flader af mørke med støbejernsvinduernes åbninger som ridser og glimt af lys.

4.0 Lyset forvrænges

4.1 Livets spil i strukturen

Battersea nye stuktur vil være en matrice af søjler og dragere fra den gamle konstruktion. Heri befæstes stålwire hvori der udspændes hinder, platforme og korridorer. Disse konvekse skaller forvrænger blikket og lyset. De udgør knudepunkter i strukturen. Denne karakter, blotlægningen af organismens sitren – Livet og lyset derfra vil være synlige og brydes i strukturens, der vil være synlige på forskellige niveauer udefra, på langs og på tværs af Centeret. Billedet i det der etableres blik med forskellige dybder gennem strukturens lag. Et blik gennem kraftværkets skaller blotlægger de indre organers transport af lys gennem centerets transparente og spejlende lag. Strukturens infrastrukturelle led klarlægges men forvrænges. Deres indvirkning på hverandre og indbyrdes virkeformer kommer til udtryk som en pulserende helhed.

4.2 Brydning

Omvendt brydes lyset i de tætte sprosser og masker i konstruktionerne i dagtimerne. Der skabes transparens, spejlinger og lysets vandring ned gennem strukturen skaber paradoksalt nok en perceptionen af åbenhed i det fortættede rum i kontrast til hallernes mørke.
Ved at skabe et rum hvor gæsten bevæger dig langs disse opskæringer og kurvede glasflader, opbrudt af slanke vertikale sprosser, skabes et ’flimmer’, en diffusion på tværs af konstruktionen. Samtidig skærmes tvær-blikket når der kigges på langs af konstruktionen og lokale afskærmede sfærer opstår.

4.3 Foranderlighed

Det er min overbevisning at vi som arkitekter burde sigte mod at udforme universelle, foranderlige rum. Det er oplagt at bruge hallerne som opstår ved at binde kraftværket sammen, og sideskibene, i en forestillingerne opvisningerne, men måske især kunstinstallationer af format, kan udspænde disse rum og få organismen til at pulsere af liv. Eksempelvis James Turrels Breathing Light. Her skabes der et rum af diffust lys. Beskuerens sanser snydes og man forstår kun rummet som noget todimensionalt, indtil man entrerer det og oplever sig selv omgivet af et diffust lilla lys. Eller Olafur Eliassons Sol, der indtager hele hovedskibet i Tate Modern, som et temporært rum i rummet. Det er muligt at skabe lokale steder i strukturen ved hjælp af lyset. Konstruktionens synlighed og evne til at kunne danne ramme for begivenheder der udfolder deres egne rum i rummet. Rammens universalitet som facilitator for skiftende begivenheder der remonteres i nye konfigurationer. Rummets proportioner må være universelle og specifikke på samme tid. Udspændingen af et system der spænder fra nichen, over korridoren, til enorme haller og folder disse i rummet som er kraftværkets matrice, skaber et rum for social, kulturel udfoldelse - en organisme. Et kulturelt og kommercielt center for Nine Elms som en transformation af Battersea kraftværket.